Det er vidst ingen hemmelighed at mine Snickers snitter i det første program af Den Store Bagedyst ikke så ud som på billederne her, men det skulle de jo altså have gjort.
Netop sådan her så de nemlig ud da jeg inden programmerne øvede dem herhjemme igen og igen. I dag deler jeg opskriften på mit allerførste bagværk i Den Store Bagedyst, så læs endelig med. De er MUMS!
Bag om bagedysten – Program 1
Jeg vil starte med at sige HJERTELIG TUSINDE TAK for alle de enormt søde beskeder jeg har fået på både SMS, snapchat, instagram, facebook og opkald. Det er fuldstændig og aldeles overvældende at få så mange pæne ord med på vejen både før, under og efter premieren på program 1 af Den Store Bagedyst.
I dag vil jeg fortælle jer omkring det allerførste program. Nogle ting gik godt, andet gik ikke så godt, og så vil jeg selvfølgelig vise jer billeder, så I kan se lidt mere om hvordan det ser ud fra den vinkel man ikke ser på TV. Opskrifterne på mine kager fra Program 1 kommer op på bloggen inden at det næste program bliver sendt.
Mit lyserøde fødselsdagskagebord
Lige umiddelbart kan det muligvis ligne en barnedåb, men det her er hjemme hos mig i sidste weekend, hvor jeg havde inviteret mine bedste veninder til fødselsdagskagebord og bobler. I dag deler jeg flere billeder og opskrifter på nogle af lækkerierne som stod på bordet.
DEN STORE BAGEDYST 2017 !
Jeg har holdt på en KÆMPESTOR HEMMELIGHED i meget meget lang tid, men i dag er det helt og aldeles officielt. Jeg er én af de kun ti deltagere i DEN STORE BAGEDYST 2017 !
I dette indlæg deler jeg mine tanker omkring det hele, et par af mine egne billeder og også en video, hvor I kan lære os alle 10 lidt bedre at kende.
Min fødselsdagskage
Mange har spurgt mig hvad jeg selv serverer når jeg har fødselsdag eller inviterer gæster, og her har i derfor min egen fødselsdagskage fra min fødselsdag i torsdags.
Eftersom at jeg selv bager så meget er der desværre sjældent nogle som vil bage til mig, heller ikke på min fødselsdag. Jeg knus-elsker ellers alt hjemmebag!
Min fødselsdagskage blev dog heldigvis ligeså god som jeg havde håbet og hele familien var ellevilde. Den skal gentages inden længe tænker jeg.
(mere…)
Baileys kage med jordbærmousse og spider glaze
Jeg kan fornemme at jeg ikke er den eneste som er svært begejstret for spider glaze, så derfor kommer der her en opskrift på min Baileys kage med jordbærmousse.
Netop denne kage er nemlig dækket i en smuk pink-rød glitter glaze og ovenover en hvid spider glaze.
Den bedste kokos chiagrød med hindbær
Jeg er ikke den morgenmads-spisende type, men lige nu er jeg måske ved at blive det alligevel. I hvertfald er denne kokos chiagrød med hindbær virkelig virkelig himmelsk cremet, blød og lækker. Sådan rigtig god hvis jeg selv skal sige det!
Det føles faktisk som at spise en dessert klokken (alt for) tidligt om morgenen og derfor egner den sig faktisk også ganske glimrende som netop det en eftermiddag eller aften.
Citrontærte med brændt marengs
Sørme om der ikke lige kommer endnu en tærte, og denne gang en af mine personlige favoritter, citrontærte.
Det er i grunden underligt at jeg ikke har lavet den her på bloggen tidligere, men det passer til gengæld så fint at give den til jer nu, hvor jeg alligevel er blevet tærte-tosset.
Luksus koldskål med hindbærguf og friske bær
Selvom at det danske sommervejr ikke viser sig fra sin bedste side, så kan jeg alligevel snildt hælde litervis af koldskål ned. Allerhelst denne luksus koldskål med guf og friske bær.
Yes du hørte rigtigt, det er simpelthen guf ligesom man normalt spiser ovenpå store isvafler. Det er SÅ godt sammen med koldskål. Jeg spiser allerhelst koldskål med bær, men er du mere til kammerjunker (eller andet) bruger du selvfølgelig bare det.
Brownie med kaffe og karamel
Jeg drikker ikke noget der ligner kaffe, men alligevel fik jeg af en endnu uvis grund enormt lyst til kage og kaffe. Det er derfor blevet til en brownie med kaffe og karamel. Karamel, og specielt saltkaramel, er bare altid godt og brownie ligeså. Hvem kan ikke lide det?
Egentlig er det også alt for længe siden at jeg har bagt en brownie, så det var på sin plads med en sådan, og den forsvandt hurtigt. Så hurtigt at jeg opdagede at jeg slet ikke havde gemt et stykke til mig selv. I går aftes spiste jeg derfor kanterne med (en masse) saltkaramel ganache.