På trods af, at jeg i de sidste otte år kun har fejret jul i Danmark en enkelt gang, så KNUSELSKER jeg julen og alt ved den. Stearinlys, tæpper, juleglögg, æbleskiver, juletræer, julepynt og ikke mindst julegodter og ris a la mande. Jeg har dog aldrig syntes at smagen og udseende på sidstnævnte passer sammen, da desserten visuelt ikke er yderligt indbydende.
(mere…)
Min allerbedste brownie med marcipan, hindbær & Nutella
Hele denne weekend skal tilbringes i København med mine veninder, som jeg begge kender gennem rejsebranchen, hvor vi alle arbejdede i mange år. Vi spiste en hel del kage da vi boede i Marmaris, og jeg tænker derfor at de må være det rette selskab at spise denne med. Min plan var at lave dem den brownie, som jeg for lidt over en måned siden kaldte min bedste brownie. Dét er dog ikke længere tilfældet, for i dag fik den yderligere to af mine yndlings ingredienser ..
En chocoholics bekendelser
Når man spiser chokolade hver dag, faktisk så meget at jeg indimellem forsøger at bilde mennesker, som jeg møder på min vej ind, at Nutella-farven kommer deraf, så er man afhængig. Jeg er ikke afhængig af så meget andet, men chokolade, dét er jeg til gengæld temmelig afhængig af. Og så er der lige det med Nutella – en yndlings ingrediens, som næsten altid er at finde, et eller andet sted i mit køkken. Faktisk går der ikke en eneste dag, uden at jeg får sneget enten det, eller chokolade, ind, på den ene eller anden måde.
Chokoladen har jeg altid elsket, men bagningen .. not so much. Faktisk har jeg aldrig kunnet bage, ligeså vel som, at jeg den dag i dag, stadig ikke mestrer at lave mad. Altså udover at købe suppe, varme det op og kalde det hjemmelavet. Tadaaa! Derimod er jeg tæt på at være stamkunde hos diverse sushirestauranter, street food, juice & sandwichbarer, samt andre finurlige og hyggelige steder i Aarhus.