Jeg forkælede mine kollegaer med disse kirsebær cupcakes med ruby frosting for lidt tid siden og de faldt i god jord kunne jeg fornemme. Der var hvert fald flere som spurgte om de måtte tage en kage med sig hjem.

De er heldigvis både nemme og hurtige at lave, og så er det jo bare i køkkenet og slå sig løs. Hvis du ikke er til kirsebær kan du erstatte med blåbær, brombær eller noget helt tredje.

Jeg har lavet frosting med RUBY-chokolade som giver en flot farve og en rigtig god smag, da den er lidt frugt-agtig synes jeg. Jeg synes hvert fald at den passer godt til.

I ønskes alle en rigtig dejlig søndag aften,
Kærligst fra Nip


KIRSEBÆR CUPCAKES MED RUBY FROSTING (12 personer)

KIRSEBÆR CUPCAKES
2 æg
100 g sukker
100 g smør (smeltet)
100 g marcipan (groftrevet)
40 g mel
2 økologiske citroner
1 glas amarenakirsebær
60 g hvid chokolade

Start med at tænde ovnen på 180 grader.
Start med at piske æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt herefter det smeltede smør, når det er kølet af.
Vend marcipan, mel, fintrevet citronskal, grofthakket amarenakirsebær og grofthakket hvid chokolade i dejen.
Fordel dejen i cupcakeforme (så det udgør 2/3 af hver form) og bag dem i ca. 15-20 minutter. Hold øje.
Lad kagerne køle helt af før de får frosting på.

RUBY FROSTING
100 g RUBY chokolade (fx fra Callebaut)
100 g blødt smør
100 g flormelis
100 g cream cheese (fx Philadelphia Original)
Korn af 1/2 vaniljestang

Smelt chokoladen i mikroovnen eller i en skål over vandbad. Lad den køle.
Pisk blødt smør og flormelis til det er fluffy og pisk herefter creamcheese og vaniljekorn i.
Når chokoladen er smeltet piskes den også i og du kan herefter fylde din frosting på en sprøjtepose.
Jeg har brugt en stor stjernetyl (1M fra Wilton). Her kan du se hvordan jeg laver roserne.

4 comments on “Kirsebær cupcakes med ruby frosting”

  1. Kan det hele laves dagen før og så “samles” på dagen..? Sådan det ligge i køleskabet natten over i sprøjteposen..?

    • Hej Tanja,
      Ja det kan det godt, men så kan det være lidt svært at få frostingen ud. Jeg vil anbefale dig at lave det dagen før og så tage frostingen ud ca. 30 min før du skal bruge det, røre det igennem med en dejskraber og fylde det på en sprøjtepose 🙂
      Mange Hilsner Nip

  2. Som sædvanlig rigtig lækre og smukke kager Du skriver du glas kirsebær. Men ikke Str på glasset
    Knus
    Winnie

    • Hej Winnie,
      Hvor er du sød, tusinde tak 🙂
      Det er det lille glas fra Fabrri jeg har brugt.
      Mange Hilsner Nip

Skriv et svar