Jeg fandt de fineste hindbær, og det er jo altid en ganske udemærket grund til at lave kage, ik? Det synes jeg hvert fald selv, og derfor har jeg lavet disse små hindbærherligheder.
De gemmer på en overraskelse i midten, som du kan se på billedet til sidst her i blogindlæget, som selvfølgelig også gemmer på en opskrift. Jeg håber at I vil kunne lide de små dessert-kager lige så meget som jeg selv.
Disse hindbærherligheder bestående af en svampet browniebund med Contreau og syrlig hindbærmousse lavede jeg for et par dage siden, da jeg skulle på kagebesøg hos nogle gode venner. Jeg havde den dag desværre ikke tid til at glaze kagerne, så de resterende har ligget i fryseren indtil i går. Nu har dessert-kagerne så fået en umådelig smuk og spejlblank glaze over sig, er blevet dekoreret fint og så er der jo bare tilbage at sige .. KLAR – PARAT – SPIS!
Jeg ønsker jer alle en sød og kagefyldt weekend,
Kærligst fra Nip
HINDBÆRHERLIGHEDER (8 personer)
HINDBÆR GELE HALVKUGLER
1,5 blad husblas
Saft af 1/2 citron
1 dl PURE hindbær (16,4% alkohol)
Læs husblas i blød i koldt vand.
Varm citronsaft op og tag gryden af varmen og tilsæt PURE hindbær.
Vrid husblassen fri for vand og smelt den i. Lad det køle lidt.
Hæld geléen i små halvkugle silikoneforme og lad dem sætte sig i fryseren eller køleskabet.
PURE hindbær kan skiftes ud med hindbærpuré, hindbærsirup eller lignende uden alkohol.
BROWNIE
150 g mørk chokolade (min. 60% / Madagascar 67,4%)
100 g smør
200 g sukker
3 æg
50 g mel
100 g marcipan
Cointreau (efter smag)
Smelt mørk chokolade og smør over vandbad.
Pisk imens sukker og æg sammen til en lys og luftig masse, og vend chokolade, smør og mel i.
Riv marcipanen på et groft rivejern direkte ned i dejen og vend det rundt. Tilsæt også Contreau.
Beklæd en stor springform (30 cm) eller en lille bradepande med bagepapir og hæld dejen i.
Bag kagen ved 175 grader i ca. 20 minutter og lad kagen køle helt af.
Udstik små bunde, som passer til at de kan bruges som ‘fod’ til mousse-kagerne.
HINDBÆRMOUSSE
3 blade husblas
200 g hindbær
1 spsk citronsaft
50 g sukker
2 dl fløde
100 g græsk yoghurt (10 %)
Læg husblas i blød i koldt vand
Varm hindbær, citronsaft og sukker op. Stavblend og si det ned i en lille skål til en sirup.
Vrid husblassen fri for vand og smelt den i. Lad det køle til stuetemperatur.
Pisk fløden til flødeskum og vend det sammen med den græske yoghurt.
Vend den afkølede hindbærsirup i til en homogen mousse.
Hæld den i ‘stone’ eller store halvkugleforme, læg en lille gelehalvkugle i og derefter en bund.
Sæt dem i fryseren til de er helt frosne.
GLITTER GLAZE
2,5 blad husblas
1 dl sødmælk
120 g sukker
140 g hvid chokolade
125 g miroir gelé
Rød pastafarve
Guldstøv
Læg husblas i blød i koldt vand.
Varm sødmælk og sukker op til sukkeret er helt opløst. Smelt husblassen deri.
Hak den hvide chokolade og hæld mælkeblandingen over. Rør til massen er homogen.
Hældes i i en høj kande og stavblendes forsigtigt sammen med miroir gelé, farve og guldstøv.
Sæt stavblenderen skråt ned, for herefter at rejse den op igen uden at løfte den.
Tag hindbærmoussekagerne ud af fryseren og stil dem på en rist.
Lad glazen køle ned til ca. 34 grader før den hældes over de iskolde moussekager.
Sæt kagerne i køleskabet, så de kan tø op.
DEKORATION
Karamelliseret tuiles
Friske hindbær
Rosenblade
Sukkerperler
75 g blødt smør
75 g sukker
45 g hvedemel
Rør alle ingredienerne godt sammen og smør det, med en paletkniv, ud på et stykke bagepapir.
Bag det i 6-7 minutter ved 175 grader og lad det køle helt af.
De små huller i din tuiles, kommer så snart at den kommer ud af ovnen.
Bræk små stykker tuiles af og pensl dem med guldstøv.
Placér fine røde rosenblade, friske hindbær, sukkerperler og tuiles på toppen af hver dessertkage.
Hej nip hvor langtid kan kager laves i forvejen og ligge i fryseren enden de glazes? med venlig hilsen Tove
Hej Tove,
De kan ligge i flere uger i køleskabet uden glaze 🙂
Mange Hilsner Nip
Hej Nip.
Jeg skal lige forstå det ret, kan de ligge i køleskabet i flere uger? eller mener du fryseren? Jeg har lavet dem med hindbærpuŕe istedet for PURE – da jeg ønsker dem alkoholfri
PS elsker dine opskrifter ❤
Hej Rikke,
Tak for dine søde ord, det gør mig så glad at læse 🙂
De kan ligge i fryseren i flere uger. Jeg har kigget indlægget igennem, men jeg kan ikke se hvor jeg har skrevet køleskabet. Under alle omstændigheder er det hvert fald i fryseren at de kan holde sig i flere uger. God idé med hindbærpuré, det er et perfekt alternativ.
Mange Hilsner
Nip
Hej Nip
Har tænkt mig at lave disse lækre kager som dessert til nytårsaften, så er spørgsmålet bare om man kan lave dem helt færdig dagen før eller om det er bedst at vente med at glaze til om dagen til nytårsaften.
Med venlig hilsen
Tove
Hej Tove,
Årh hvor dejligt at du har lyst at lave en af mine desserter til nytår.
Jeg ville glaze dem på selve dagen, men du kan også godt gøre det dagen før hvis du ikke kan nå det ellers 🙂
Efter de er glazet skal de bare stå i køleskabet til at I skal spise dem.
Mange Hilsner Nip
Hej, hvor køber du mirior gele henne? Synes ikke det er til at finde i nogen butikker i København..
Hej Selin,
Det købes i Føtex / Bilka 🙂
Mange Hilsner Nip
Hej Nip! Glæder mig til at prøve og lave denne dessert! Hvilken form bruger du til gele halvluglerne? 🙂
Hej Sofie,
Jeg bruger denne her form fra Kunst og Køkkentøj:
https://www.kunstogkokkentoj.dk/da/product/silicon-sf006–halvkugle-oe-3-cm
Jeg håber at den bliver rigtig god. God fornøjelse hvert fald 🙂
Mange Hilsner Nip
Ka man gemme glazerester og varme op igen eller smider man det bare ud :)?
Hej Anja,
Du kan sagtens gemme den resterende glaze og varme den op i en skål over vandbad evt. 🙂
Mange Hilsner Nip
Hvilken silikoneform har du brugt til gelé halvkuglerne – altså volumen i formen?
Hvilken silikoneform har du brugt til “Hindbær Gelé halvkugler”?
Bruger du altid miroir gele til at glaze kager? Jeg kan ikke helt gennemskue om resultatet bliver det samme om man bruger det eller kondenseret mælk og glukose 🙂
Hej Nicoline,
Ja det gør jeg, eller glukosesirup. Jeg er ret overbevist om at resultatet bliver det samme med kondenseret mælk,
men så er det bare en anden opskrift du skal have fat i 🙂
Mange Hilsner Nip
Tak 🙂
Jeg har nu forsøgt mig, og resultatet ser pænt ud… men er det meningen glazen bliver ved med at være våd? Altså den render ikke, men den stivner heller ikke… er det meningen? 😀
Hej Nicoline,
Ja det er korrekt at den ikke stivner 🙂
Mange Hilsner Nip
Hej nip skal prøve og lave denne dessert og har ikke lavet glaze før, men hvis man bruger glukosesirup i I stedet for mirior gele er det så samme mængde som I opskriften?
Hej Søs,
Så skal du bruge en anden glazeopskrift. Du kan fx bruge denne: https://nipunijulie.dk/hindbaer-rabarberkage/
Du skal bare skift honning ud med glykosesiruo 🙂
Mange Hilsner Nip
Jeg er igang med at lave denne smukke dessert. Men opdager at jeg ikke har græsk yougurt kan jeg istedet bruge creme frace 9%
Hej Vita,
Jeg ville lave den med 0,5 dl piskefløde ekstra istedet for cremefraiche 🙂
Mange Hilsner Nip
Kan jeg bruge cremefraiche 9% i stedet for græsk yougurt er ved at lave dem til i morgen og glemte at købe græsk yougurt. Mvh Vita Nielsen
Kan man øve sig på et el andet (istedet for kagen) med glazen? Altså betrække er el andet med glazen og se resultatet uden at bruge en kage gang på gang…
Hej Kati,
Det har jeg ikke selv gjort, så jeg vil anbefale at du evt. bare støber en ‘kage’ af ren mousse og glazer den.
Mange hilsner Nip
Hvis nu passionsfrugtspulver ikke kan findes, hvad kan man så gøre? Og det Contreau, som skal i bunden, kan det undværes eller erstattes. Vi drikker nemlig ikke Contreau, og det ville være fjollet at anskaffe sig en, blot for at lave én dessert;)
Hej Katrine,
Der skal slet ikke passionspulver i, det ved jeg ikke hvorfor stod der. Haha! Det er fjernet fra opskriften nu.
Contreau kan du sagtens undvære eller erstatte med Grand Marnier eller anden appelsinlikør. Rigtig god fornøjelse med kagen.
Mange Hilsner Nip
Hej! Så fin dessert! Hvor tyndt skal laget af tuildej være? 🙂
Hej Majken,
Det skal være så tyndt som muligt for at der kommer finest huller i dejen når du tager den ud.
Du kan evt lave nogle ‘baner’ af dej i forskellig tykkelse og se hvad du synes er finest. De er hurtige og nemme at lave.
Mange Hilsner Nip
Hvad hedder den silkikoneform du bruger? Det er vel ikkke en almindelig halvkugleform?
Hej Laura,
Jeg bruger den som hedder ‘Stone’ fra Silikomart. Du kan blandt andet finde den her:
http://www.kunstogkokkentoj.dk/da/product/silikomart-stone
Man kan sagtens bruge en alm. stor halvkugleform, men denne her valgte jeg.
Kærlist, Nip