Jeg har en svaghed for portionsanrettet desserter og her kommer en af de bedste jeg længe har lavet – en lille fin brombær-karamel dessert som har en perfekt størrelse som dessert efter en god middag.
I fredags havde vi et vennepar på besøg til middag, brætspil, vin og naturligvis dessert. Min gode ven Martin og jeg har sammen udviklet og anrettet desserten på to forskellige måder, men det skal stå dig frit for at lave den som du har lyst. Tilsammen udgør denne brombær-karamel dessert både søde, salte, sprøde og bløde elementer. Præcis sådan som vi godt selv kan lide at få en dessert serveret. Hvis du, ligesom jeg, er vild med brombær og dessert kan du også prøve denne.
Kærligst fra Nip
BROMBÆR-KARAMEL DESSERT (8 personer)
BROMBÆRMOUSSE
3 blade husblas
250 g brombær
Saft af 1 citron
50 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 dl fløde
Læg husblas i blød i koldt vand
Varm brombær, citronsaft, sukker og vaniljesukker op. Stavblend og si det ned i en lille skål til en sirup.
Vrid husblassen fri for vand og smelt den i. Lad det køle til stuetemperatur.
Pisk fløden til flødeskum og vend den afkølede brombærsirup i til en ensartet mousse.
Hæld det i små fine silikoneforme (fx Quenelle) og sæt dem i fryseren til de er gennemfrosne.
KARAMELCREME
1 dl piskefløde
50 g karamel chokolade (fx Gold fra Callebaut)
Varm piskefløden op til lige under kogepunktet og hæld over chokoladen som skal være hakket.
Rør det til en ensartet masse, og sæt det i køleskabet til det er helt koldt.
Pisk det til en karamelcreme og hæld det på en sprøjtepose med en lille fin tyl og lav dutter på tallerkenen.
KARAMELSOVS
150 g sukker
40 g smør
1 dl piskefløde
1 tsk salt (fx flagesalt)
Kom sukkeret i en gryde og smelt det ved lav varme, uden at du røre for meget i gryden.
Hvis du røre i gryden vil der muligvis komme klumper i karamellen.
Når alt sukkeret er smeltet, fjernes gryden fra varmen og smørret tilsættes.
Rør det godt sammen og kom det over på blusset igen. Tilsæt nu fløden og rør det godt sammen.
Hvis karamellen klumper, så fortvivl ej – den vil blive mere jævn og glat, jo mere den varmes og røres i undervejs.
Når karamellen er blevet jævn, tages den af varmen og hældes over i en ren skål.
CRUMBLE
100 g mel
50 g smør
50 g flormelis
1/2 tsk. salt
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
Bland alle ingredienserne sammen med fingrene så det smuldre
Kom dejen på en bradepande, der er beklædt med et stykke bagepapir.
Bag din crumble i ca. 10-15 minutter til det er gyldent. Hold øje og rør rundt i det undervejs.
KIKS
40 ml æggehvider
40 ml fløde
50 g flormelis
40 g mel
1 nip salt
et lille smule smagsneutral olie
Start med at tænde ovnen på 180 grader (varmluft)
Pisk det hele sammen og brug en paletkniv til at fordele det i en silikone-bladform.
Hvis du ikke har en bladform, kan du smøre det tyndt ud på en silikonmåtte.
Bages til kiksen er gylden. Imens de er varme skal du tage dem ud af formen og evt. bøje dem lidt.
Opskriften er fra Patrick Poeliejoe, som jeg har fået opskriften fra og fået lov at dele med jer.
ANRETNING
Friske brombær
Spiseligt guld
Placer alle elementerne på tallerkenen og tilføj karamelsovs lige før servering
Brug evt. billederne til inspiration, men du kan også placere elementerne på en anden måde og dermed skabe din egen bromær-karamel dessert.
Du har formået at få alle mine yndlingsingredienser ind i samme dessert og HOLD DA OP hvor smagte det bare lækkert.
Den er printet og gemt.
Hvor er det bare fedt at høre, tak for de søde ord!
Har du et link til bladformen? 🙂
Desværre ikke, men den er fra Condi 🙂
Hvor er det bare en smuk dessert. Lige et “dumt” spørgsmål. Hvor længe inden tager du quenellen ud af fryseren??
Tusind tak skal du have 🙂
Først når den skal på tallerkenen, for den skal være helt frossen når du tager den ud. Og så tager det ca. 30 min før den er tøet op.
Mange tak for hurtigt svar. Vil prøve at lave den i weekenden.
imponerende skøn dessert 🙂
Tak for inspiration og en smuk dag ønskes 🙂
Tusinde tak – hvor er det bare sødt sagt.
Rigtig god dag til dig også og tak fordi du tog dig tid til at skrive 🙂