Hele weekenden har jeg været i København for at arbejde til årets LAKRIDS FESTIVAL 2017, hvor jeg var med til at lave hele 1200 lakridscupcakes. Det er en festival hvor de allerbedste producenter af lakrids i Danmark er samlet og deler passionen for denne råvare med hinanden, og ikke mindst alle de mange besøgende som i weekenden var forbi. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse at få lov at være en lille del af denne begivenhed, og jeg ser allerede frem til at skulle afsted med eventholdet til en endnu større Lakridsfestival meget snart.
Tag: Frosting
Min allerbedste brownie i juleforklædning
I går, lille juleaften, tog jeg på den helt store tur for at komme på julebesøg hos mennesker jeg ikke har set længe. Jeg synes at det er så hyggeligt at køre rundt på besøg, også selvom at nogle af besøgene var forholdsvis korte. Det var en lang, men helt igennem fantastisk lille juleaften. Jeg besøgte blandt andet en af mine bedste venner og hans søde, rare familie, som jeg kender ret godt. Hans stedfar skrev for nogle dage siden, at adgangsbilletten, som han så fint kaldte det, skulle være en kage. Den skulle være god, være uden frugt, men med masser af chokolade.
(mere…)
Banankage med saltkaramel og Nutella
På mit studie spiser vi efterhånden sådan temmelig meget kage, og det kan man jo ikke klage over. Jeg har nu nok egentlig selv været med til at indføre det, men det er kun hyggeligt at flere fra holdet nu har kage med. Julen bliver bare lige en (stor) anelse bedre med en masse godter, kager og andet smovs.
Eftersom at vi i øjeblikket arbejder meget hjemmefra har jeg også lige lidt ekstra tid til at bage, teste og spise. I går kom min studiegruppe så hjem til mig og de havde meget specifikt ønsket sig at få banankage, så det skulle de selvfølgelig få. Også selvom at jeg faktisk aldrig selv har brudt mig om netop denne slags kage.