Jeg tror faktisk at det her er den allerbedste cheesecake jeg nogensinde har lavet, nemlig en Solero cheesecake med passion. What’s not to like? Altså I ved, den smager ligesom den nostalgiske is man kunne få engang.

Cheesecake er en af de kager som er hurtig at lave (udover at den selvfølgelig lige skal sætte sig).

 

Jeg havde kagen med på arbejde forleden, og mine kollegaer var heldigvis også begejstret for den, og de døbte den solero cheesecake. Det syrlige passionsfrugt er virkelig lækkert sammen med en ellers sød og lidt fed cheesecake. Jeg er vildt begejstret for syrlige kager, og denne er perfekt til efter et måltid mad, hvor man måske ikke orker at spise en meget tung kage.

Det er min dygtige veninde Jette Gad, som jeg kender fra Den Store Bagedyst, som har lært mig at lave de bedste cheesecakes. Og med denne opskrift skiller cremen ikke, hvilket jeg ellers før har oplevet .. mange gange!

Rigtig god fornøjelse med kagen, jeg håber at I vil kunne lide den.
Kærligst fra Nip


SOLERO CHEESECAKE (8 personer)

KIKSEBUND
140 g ingefærkiks (eller digestive)
70 g smeltet smør

Blend kiks til helt fine kiksekrummer, tilsæt smeltet smør og rør godt rundt i det.
Tryk massen godt ned i en springform/kagering (18-20 cm).
Læg kageplast i formens kant og sæt den på køl imens du laver kagens fyld.

SOLERO CREAMCHEESE
2,5 blad husblas
300 g flødeost (fx Philadelphia Original)
125 g sukker
Korn af 1 vaniljestang
1,5 dl piskefløde
1 spsk citronsaft
2 spsk passionsfrugt puré / saft

Start med at udbløde husblas i koldt vand.
I en skål piskes flødeost, sukker og vaniljekorn sammen. Piskefløde tilsættes herefter imens der piskes.
Varm citronsaft og passionssaft op, og smelt husblassen heri. Lad det køle lidt.
Rør ca 1 spsk ostemasse ned i den afkølede saft og hæld det herefter over i skålen med ostemasse.
Det hele røres godt sammen og hældes over kiksebunden. Sættes på køl til den har sat sig helt.

PASSIONSFRUGT GELÉ
2 blade husblas
3 spsk sukker
1,5 dl passionsfrugtpuré / saft

Udblød husblas i koldt vand.
Varm passionsfrugtsaft op og smelt husblassen i. Lad det køle til det er håndvarmt.
Hold en stor grydeske over kagen med bagsiden opad, og hæld saften ned på skéen.
På den måde sikre du at én stråle ikke rammer ned i kagen og evt. laver et hul i den.
Sæt kagen i køleskabet til geléen har sat sig, og dekorér herefter som du ønsker.
OBS! Blomsterne jeg anvender her er ikke spiselige, men blot til dekoration

10 comments on “Solero cheesecake med passion”

    • Hej Julie,
      Der går et par timer sammenlagt, da det både er ostecreme og gelé der skal sætte sig 🙂 Jeg vil skyde på mellem 10-15 passionsfrugter i alt. Mange Hilsner Nip

  1. Hej Nip
    Kan man evt. komme mere passionsfrugtpuré i selve cheesecake massen, uden at kagen mister sin smag for meget? Jeg vil nemlig gerne lave en blå gele til toppen, og det tror jeg ikke vil lykkedes hvis jeg har puréen i.

    • Hej Maja,
      Ja det kan du godt, men måske skal du tilføje lidt mere husblas så, da væsken skal kunne sætte sig 🙂

      Mange Hilsner
      Nip

    • Hej Julie,
      Jeg kender det ikke, men jeg tror at det måske er meget sødt? Jeg ville hvert fald gå efter noget syrligt, dvs rigtig puré eller frisk saft fra passionsfrugter.
      Mange Hilsner Nip

    • Hej Kamilla,
      Jeg har ikke prøvet, men umiddelbart vil jeg tro at den er for sød. Jeg ville bruge puré eller passionsfrugt saft fra friske frugter hvis jeg er dig 🙂
      Mange Hilsner Nip

Skriv et svar