Annonce – anrettet i smukke dessertglas fra Sinnerup.
Denne ultranemme dessert bringer barndomsminderne frem, det er nemlig rabarbergrød med chokoladecreme. Okay den sidste del har jeg godt nok selv tilføjet, for jeg mener vi fik grød med fløde da jeg var barn.
Men jeg siger jer, denne her dessert er noget nær det nemmeste og bedste lige nu. Hvis du har en have der bugner af rabarber som mine forældres, så skal du altså love mig at prøve denne dessert.
Desserten tager ingen tid at lave – dvs. omkring 1/2 time, altså hvis du er smart og laver cremen imens at rabarbergrøden mere eller mindre bare passer sig selv. Så skal den selvfølgelig lige køle af og blive helt kold efter, men det er stadig en meget hurtig og nem dessert.
Jeg har anrettet desserten i de smukke lyserøde dessertglas som jeg har fundet hos Sinnerup. De findes i flere fine farver og er på en måde også lidt nostalgiske i udtrykket med detaljerne. Jeg har også brugt disse glas til min ribsdessert. Husker du den?
Kærligst fra Nip
RABARBERGRØD MED CHOKOLADECREME (4 glas)
RABARBERGRØD
500 g rabarber (i mindre stykker)
1/2 dl vand
150 g (rør)sukker
Korn af 1 vaniljestang
1/2 dl vand
1 tsk maizena
Rabarber, 1/2 dl vand, sukker og vaniljekorn koges op og når det koger skruges der ned for blusset.
Sæt låg på gryden og lad det simrer i ca. 15-20 minutter. Bland 1/2 dl vand med maizena og tilsæt det imens du rører.
Lad rabarbergrøden blive helt kold før du serverer den i fire glas.
CHOKOLADECREME
250 g mascarpone
1,5 dl piskefløde
1 tsk vaniljepaste eller vaniljesukker
75-100 g hvid chokolade (smeltet og afkølet)
Pisk alt pånær chokolade sammen.
Vend herefter den afkølede chokolade i og fordel en stor klat chokoladecreme på toppen af hver portion rabarbergrød.