Det er nemt, det er noget af det mest snaskede, det er hammergodt og det er .. LUKSUS TRØFLER!
Eller romkugler, som jeg efterhånden godt kan høre at de hedder flere steder i landet. Og ikke bare på Sjælland som jeg ellers troede. Anayway, jeg kalder dem trøfler og de her er fanden fisme blevet gode.
Jeg har brugt en masse blandet kagerester jeg havde i fryseren, men du kan også bage en lækker brownie, lade den køle af og anvende den istedet. Disse indeholder foruden den obligatoriske rom også karamel, Nutella og hasselnødder, som jeg synes tilfører dem en masse ekstra godt. Er du også vild med marcipan, så prøv mine luksus træstammer, for de tog godt nok kegler, da jeg serverede dem.
Trøffelkærlighed,
Nip
LUKSUS TRØFLER (ca. 20 stk)
TRØFFELMASSE
400 g kagerester (eller en nylavet god brownie)
100 g Nutella
3 spsk saltkaramel (fx dulce de leche tilsat havsalt)
3 spsk god mørk rom
3 spsk kakao
2 spsk hindbærmarmelade
Bræk kageresterne i små stykker og kom dem i en skål med alle de andre ingredienser.
Bland hele molevitten godt rundt og sæt det herefter på køl til det er helt koldt.
Når trøffelmassen er kold trilles den til kugler i ønsket størrelse. Jeg bruger ca. 1 spsk til hver.
Læg trøflerne på et stykke bagepapir i køleskabet, og lad dem køle en times tid.
OVERTRÆK
75 g karamelchokolade (fx Callebaut Gold)
75 g hasselnødder (hakket)
Smelt chokoladen i en skål over vandbad eller i mikroovn og sæt det til side til det har kølet lidt af.
Tag evt. fødevaregodkendte handsker på og tag herefter chokolade i begge håndflader.
Tril nu først trøffelkuglerne i et tyndt chokolade og herefter i de grofthakkede hasselnødder.
Læg dem på et stykke bagepapir i køleskabet indtil at de skal serveres.
Hvilke kagerester vil du anbefale men bruger til dem her eller træstammerne? Vil lave dem med min lille søn
Hej Louise,
Jeg synes at en lækker brownie er noget af det bedste i trøfler og træstammer,
men en nøddekage er også god 🙂 Jeg håber I synes det er sjovt at lave sammen.
Mange Hilsner Nip