
Jordbær og sommer går hånd i hånd, og derfor har jeg forenet det i en sommerlig jordbærkage.
For mig er det bunden som gør forskellen mellem en jordbærtærte og en jordbærkage. Denne kage er lavet med en saftig mazarinbund, en mørk chokolademousse, flødeskum og masser af friske jordbær på toppen.
Kagen var et hit hos min mor og hendes veninder, som spiste den efter en lang tur på deres heste.

Jeg er helt ovenud pjattet og smadderglad for at være hjemme i Aarhus en hel weekend, så nu bliver der bagt, testet, smagt, skrevet ned og spist kage i massevis. I dag blev det denne kærlighedskage med lakrids, solbær & hvid chokolade. Der er faktisk dage hvor jeg slet ikke kommer uden for en dør og istedet tusser rundt og bager kage i nattøj, hyggesokker og håret i en knold. Det er lige præcis sådan jeg har tilbragt det meste af denne weekend.
Okay, indrømmet. Det er måske lige på et hængende hår at jeg her, et par dage inden det nye år, sender mit bud på en nytårs-kage-dessert afsted. Hvis du nu alligevel endnu ikke har fundet på hvad du skal servere, så prøv denne. Nytårskagen består af en chewy mandel-marcipan fragilité bund, trøffelcreme med nougat & appelsinskal, syrlig passion-appelsin gele og øverst & yderst et tykt lag sød hvid chokolademousse. Kagen er sådan virkelig virkelig god. Endnu bedre end jeg havde turde at håbe på.