Jeg har lavet ribs cupcakes en hel del gange, men jeg har nu (efter mange forsøg) fundet frem til den bedste opskrift. Den får I her. Jeg har justeret den gamle opskrift til, da de er blevet endnu bedre nu.

Der er mange som har spurgt efter en video på hvordan jeg laver roserne, så det kan I også se efter opskriften.

 

Som I kan se er frostingen sprøjtet på kagerne på forskellige måder. Du vælger naturligvis bare den metode du bedst kan lide og hvis du ikke er til frosting så smager de altså også ualmindelig godt uden. Lige præcis disse ribs cupcakes gør det dog godt med frosting, da de syrlige ribs og den søde frosting skaber en perfekt balance, hvis du spørger mig.

Kærligst fra Nip


RIBS CUPCAKES MED FROSTING (ca. 15 stk )

RIBS CUPCAKES
100 g blødt smør
125 g sukker
2 tsk vaniljesukker
2 æg
180 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 nip salt
2 dl sødmælk
75 g marcipan (groft revet)
200 g ribs (frosne)

Start med at tænde ovnen på 200 grader.
Pisk blødt smør, sukker og vaniljesukker sammen til det er luftigt.
Herefter piskes æggene i og herefter sigtes mel, bagepulver og salt i dejen.
Bagefter pisker du mælk i dejen og til sidst vendes marcipan og ribs forsigtigt i.
Fyld ca. 15 forme med dej så det udgår 2/3 af formene. Bages i ca. 18-20 min.
Lad alle ribs cupcakes køle af før du dekorere dem.

FROSTING
150 g blødt smør
150 g flormelis
75 g hvid chokolade (smeltet)
+ lidt lyserød pastafarve

Pisk smør og flormelis lyst i en skål og tilføj hvid chokolade og lidt lyserød farve.
Vend det hele godt sammen, og kom det i en sprøjtepose med en flot tyl og dekorér kagerne.
NIPS TIPS! Jeg har anvendt en Wilton 1M tyl til at dekorere rose-cupcakes og en Wilton 2D til at lave toppene.

6 comments on “Ribs cupcakes med frosting”

Skriv et svar