En af de kager som jeg ikke havde troet at der ville komme efterspørgsler på er denne her, mit lille hindbærkaos. Faktisk handlede det for mig om hurtigt at smække en kage sammen til min studiegruppe, men pludselig var der mange som gerne ville have opskriften,

Derfor skal I nu få den. Den er smaddernem, god og skal nok tage kegler hos gæsterne.

Som navnet indikerer er det et lille hindbærkaos, for ovenpå den lækre browniebund med karamel ligger et tykt lag flødeskum med hindbærsirup. Det smager hammer-godt med den syrlige hindbærskum til den ellers søde og tunge kage.

Opskriften på specielt dekoration og hindbærskum er lavet på slum, men jeg har alligevel forsøgt mit bedste for at huske de mængder jeg anvendte. Der kan tilføjes mindre/mere hindbærsirup, så smag dig endelig frem i processen.

God torsdag aften,
Kærligst fra Nip


HINDBÆRKAOS (8 personer)

BROWNIE
200 g mørk chokolade
100 g smør
200 g sukker
2 æg
50 g hvedemel
100 g marcipan (groftrevet)

Start med at tænde ovnen på 175 grader.
Smelt mørk chokolade og smør i en skål over vandbad eller i mikroovn. Lad det køle lidt af.
Pisk sukker og æg lyst og luftigt, og vend herefter chokoladeblandingen i.
Vend til sidst mel og groftrevet marcipan i dejen.
Beklæd en springform (20-22 cm) med bagepapir og hæld dejen i. Bag kagen i ca. 25 minutter.

HINDBÆRSKUM & DEKORATION
1/4 dåse dulce de leche (fx Tørsleffs)
Crispy karamelkugler eller andet lækkert knasende
1 dl piskefløde
7-8 spsk kold hindbærsirup

Fordel et lag dulce de leche over den kolde browniebund og drys evt. med noget knasende.
Pisk fløden til let flødeskum og vend af flere omgange kold hindbærsirup i, og pisk igen til det er fast.
Fordel hindbærskummet ovenpå browniebunden med karamel og dekorér som du har lyst til.
OBS! Hindbærsirup er lavet af frosne hindbær, citronsaft og sukker som er kogt op, siet og kølet af.

4 comments on “Hindbærkaos – Smaddernem og lækker”

    • Hej Sarah,
      Det er chokolade-flager.
      Du skal temperere lyserød ruby chokolade (eller noget andet), smører det ud på et stykke bagepapir, lade det tørre og skære trekanter med en varm og skarp kniv 🙂
      Mange Hilsner Nip

Skriv et svar