Jeg siger det som det er – denne her lille brownie bombe med karamel og fudge overgår alt andet jeg længe har fået og længe har lavet. Hvis du er til chokolade og karamel så vil du DRØNELSKE denne kage!
Den er ikke spor svær at lave og så er jeg ret sikker på at du vil score point hos alle du servere den for. Det har jeg gjort indtil videre, så hvorfor ikke dele min begejstring med jer?
Jeg har valgt at lave kagen i en kvadratisk form på 21 cm, for derefter at skære den ud i ca. 12-16 stykker. Du kan også lave den i en alm. rund springform/kagering, men lov mig at du laver den. Det skylder du dig selv og dem du holder af. Den er så snasket, klæg og smelter på tungen. Jeg har allerede lovet at bage den igen snart, for jeg kender nogle stykker som ikke nåede at få et stykke af denne lille brownie bombe med karamel.
OBS! Kagen er allerbedst dagen efter den er lavet. Det kan være svært at vente, men det er det hele værd.
I ønskes den dejligste mandag aften,
Kærligst fra Nip
BROWNIE BOMBE MED KARAMEL (ca. 12-16 små stykker)
BROWNIE
100 g smør
50 g mørk chokolade
2 æg
250 g sukker
1 tsk vaniljesukker
80 g hvedemel
30 g kakaopulver
Flagesalt efter smag
Start med at tænde ovnen på 175 grader.
Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad eller i mikroovn og lad det køle af.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggemasse og si herefter hvedemel og kakaopulver i.
Tilsæt herefter flagesalt samt smør-chokolade-blandingen og bland det hele godt sammen.
Brug en form som er ca. 20-22 cm og spray den med bagefedt eller olie. Bag kagen i ca. 25 min.
Lad gerne bunden køle af før du starter med at lave karamellen.
SALTKARAMEL
2 dl piskefløde
175 g sukker
40 g smør (i tern)
Flagesalt efter smag
Varm fløde op til lige under kogepunktet og stil det til side.
Smelt sukker ved medium varme til gylden karamel i en lille tykbundet gryde eller pande. Det tager lidt tid.
Hæld den varme fløde i og gør godt rundt. Hvis der kommer klumper så forsæt med at røre til de er smeltet.
Tilføj smør og flagesalt og rør fortsat rundt til det hele er en homogen saltkaramel.
Hæld det over kagen og sæt den i køleskabet i ca. en times tid.
CHOKOLADE FUDGE
50 g sukker
50 g lys sirup
100 g piskefløde
50 g smør
50 g mørk chokolade
100 g lys chokolade
Sukker, lys sirup og piskefløde varmes op til lige under kogepunktet. Smelt smøret heri.
Hæld det over de to slags chokolade og lad det stå i et minuts tid og rør det herefter helt blankt.
Herefter hældes det over kagen og den sættes tilbage i køleskabet i min. 3 timer – gerne natten over.
Befri kagen fra formen med en skarp kniv og skær kagen ud i mundrette bider.
Jeg får mellem 12-16 stykker ud af denne kage.
Passer opskriften til en springform, eller skal man gange opskriften fx 1/2 eller 1 hel gange
Hej Line,
Den passer også til springform i ca. samme størrelse 🙂
Kærligst Nip
Bliver karamellen ikke hård? Skal nemlig prøve at bage kagen i dag.
Hej Susanne,
Det synes jeg ikk at den gør. Hvert fald ikke når jeg laver den 🙂 Jeg håber du fik succes med den!
Mange Hilsner Nip
Jeg synes ikke rigtig hverken min karamel eller chokolade fudge stiver. Kan jeg gøre noget galt??
Hej Rikke,
Øv det lyder da mærkeligt. Du kan altid sætte den i fryseren og se om du kan få den til at sætte sig nemmere 🙂
I karamel-processen er der altid noget som kan gå galt – det er også sket for mig mange gange. Desværre kan jeg ikke hjælpe dig med præcis hvad du kan gøre for at din karamel sætter sig mere. Jeg håber du tør give det et forsøg mere.
Mange Hilsner Nip
Hej.
Kan man evt bruge dulce de leche af kondenseret mælk.?
Hej Karen,
Hvis det er til karamellen, så vil jeg sige nej. Desværre. Den bliver formentlig for flydende, med mindre at du gør noget ved den.
Mange Hilsner
Nip
Hej jeg har lavet kagen her i weekenden og den smager rigtig godt
Jeg kiggede lige på uret og der går ca 20 min fra man starter med at smelte sukker til det er flydende
Hej Astrid,
Hvor dejligt du kan lide kagen! Ja det tager virkelig lang tid med sukkeret. Det er en meget langsommelig proces 😉
Mange Hilsner Nip
Hej Nip. Sikke en lækker sag! Tror du man kan bruge skildpadder i fudgen?
Hej Astrid,
Tak – dejligt du synes det 🙂 Uhh ja det tænker jeg godt, det ville være lækkert!
Mange Hilsner Nip
Hej Nip,
Er ny i bageverdnen. Kan du fortælle mig hvad de forskellige kogepunkter er i din opskrift?:)
Mange hilsner Kristina
Hej Kristina,
Kan du uddybe dit spørgsmål? 🙂
Mange Hilsner Nip
Når der f.eks. står i karamelopskriften at man skal bringe fløden op til kogepunktet, er kogepunktet så et bestemt punkt man skal måle eller er det noget man man “ser” hvis du forstår ??
Okay, så forstår jeg. Jeg måler ikke med thermometer, men du kan se når det begynder at koge i gryden 🙂
Lyder rigtig godt. Tak for dit svar 🙂
Hvor ser den lækker ud – den må prøves kan den mon laves et par dage i forvejen, tænkte den som en del af kagebuffet til vores søns barnedåb, men har rigeligt der skal gøres dagen før
Hej Malene,
Ja det kan du tro at de kan. Du kan bare lave dem nogle dage i forvejen og opbevarer dem i en lufttæt bøtte/kagedåse i køleskabet.
Mange Hilsner Nip
Fantastisk skøn og lækker kage. Blev bagt til arrangement i weekenden og blev rost til skyerne. Pyntede den med valnødder, frysetørret hindbær og karamelliseret hvid chokolade. Fantastisk ❤️
Hej Lise,
Hvor er det bare dejligt at du kunne bruge opskriften. Det lyder virkelig også som noget lækkert topping du valgte. Tak for dine søde ord.
Mange Hilsner Nip
Nøj den ser lækker ud Hvor høj bliver kagen? Mere om min form er høj nok til alle tre lag
Hej Charlotte,
Hvor dejligt du synes det – den smager også rigtig godt synes jeg.
Den bliver ikke så høj, max 5 cm, men det afhænger af formens størrelse 🙂
Mange Hilsner Nip
Kagen er et kæmpe hit hos min familie! Den smager SÅ godt. Jeg synes dog min fudge er blevet meget blød og det er svært at skære pæne stykker fordi det klistrer sammen. Handler det om temperering af fudge eller har du et tip i fht udskæring?
Hej Elisabeth,
Årh hvor dejligt at I alle kan lide den, det gør mig glad! Måske skal du lige give den nogle flere timer på køl, så kan det være at det hjælper. Jeg har skåret den ud med en varm skarp kniv imens at kagen er meget kold 🙂
Mange Hilsner Nip
Årh hvor dejligt at høre 🙂 Det ser lækkert ud!
Jeg er ikke vant til at bruge flagesalt i kager. Hvor meget vil du tro jeg skal bruge? Bare så jeg har lidt at gå efter
Hej Marie,
Jeg bruger ca. 1 tsk i både kage og karamel, men smag dig frem med karamellen. Nogen kan lide den meget salt og andre kan ikke 🙂
Mange Hilsner Nip
Hvilken form har du brugt? Jeg læste godt det skal være 20-22cm men hvis man bruger en rektangel form hvad skal bredden så være?
Hej Pete,
Så må du lige igang med at regne, så det passer 🙂 Jeg er ikke den store matematiker, desværre.
Mange Hilsner Nip
Hej.. Mums ser SÅ lækker ud Mørk chokolade, hvilken procent bruger du?
Hilsen Maria
Hej Maria,
Hvor dejligt du synes det! Jeg bruger ofte en mørk chokolade på omkring 55-60%, altid fra Callebaut.
Mange Hilsner Nip
Skal browniebunden være kold inden man går i gang med karamellaget?
Hej Line,
Ja den skal gerne lige køle af først 🙂
Mange Hilsner Nip
Yummy! Kan den min fryses? Og kan man mon bruge mælkefri produkter i stedet for smør, fløde og almindelig chokolade?
Hej Pernille,
Jeg tænker godt at den kan fryses, men jeg har ikke prøvet. Den bliver spist for hurtigt herhjemme 😉
Jeg kender ikke rigtigt til mælkefri produkter, så der skal du nok høre en anden.
Mange Hilsner Nip
Jeg har fin erfaring med at erstatte med mælkefri produkter