En chocoholics bekendelser

Når man spiser chokolade hver dag, faktisk så meget at jeg indimellem forsøger at bilde mennesker, som jeg møder på min vej ind, at Nutella-farven kommer deraf, så er man afhængig. Jeg er ikke afhængig af så meget andet, men chokolade, dét er jeg til gengæld temmelig afhængig af. Og så er der lige det med Nutella – en yndlings ingrediens, som næsten altid er at finde, et eller andet sted i mit køkken. Faktisk går der ikke en eneste dag, uden at jeg får sneget enten det, eller chokolade, ind, på den ene eller anden måde.

Chokoladen har jeg altid elsket, men bagningen .. not so much. Faktisk har jeg aldrig kunnet bage, ligeså vel som, at jeg den dag i dag, stadig ikke mestrer at lave mad. Altså udover at købe suppe, varme det op og kalde det hjemmelavet. Tadaaa! Derimod er jeg tæt på at være stamkunde hos diverse sushirestauranter, street food, juice & sandwichbarer, samt andre finurlige og hyggelige steder i Aarhus.

Og bagningen, ja den startede jeg først på, da jeg i foråret 2015 flyttede fra Cancun i Mexico og hjem til Danmark igen. Ikke bare Mexico- også Thailand, Tenerife og Tyrkiet, hvor jeg i næsten 3,5 år arbejdede som serviceguide for Star Tour. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort, og jeg savner livet med bare tæer i sandet og en solstråle i ansigtet, hver dag. Man bliver rig på oplevelser, og det er vigtigere end så meget andet jeg kan komme i tanke om. I alle de år spiste jeg i gennemsnit minimum ét måltid ude om dagen, flere gange også to eller tre. Der var bare ikke sådan rigtig god kage på nogle af destinationerne. Hvert fald ikke steder som har printet sig nok ind til at jeg har kunnet huske det.

Da jeg kom hjem fra det store udland, startede jeg først med at tegne tatoveringer samt billeder/plakater, for herefter at skulle bage bare en enkelt kage. Her sidder jeg så halvandet år senere og forsøger at skrive en tekst til en blog, min egen blog, og så om KAGE og andre søde påfund. Hvem havde troet det? Jeg havde ikke, og mine venner og veninder som gang på gang ender med at overtage madlavningen havde nok heller ikke. Ikke desto mindre så er det her min søde, syndige og chokoladeholdige platform. Det er dog også tæt på den eneste form jeg nærmer mig.

Pjattet med at løbe – det er jeg nemlig ikke. Det hænder at det sker, men udelukkende hvis jeg akut mangler søde ingredienser til søde bage projekter. Så kan jeg til gengæld pludselig løbe meget hurtigt. Det er tæt på også det eneste jeg løber efter, og så toget engang imellem. Jeg studerer nemlig og kan på samme tid godt trykke en gang eller to for meget på ’Snooze’. Specielt i denne kolde og mørke juletid som dog er min, helt i toppen, yndlings på samme tid.

Jeg er i øvrigt 27 år gammel og bosat lige i hjertet af smilets by, skønne skønne Aarhus. Hvis du synes at jeg ser en anelse mere eksotisk ud end din nabo, så er det altså ikke chokoladen. Det tror jeg hvert fald ikke. Jeg er derimod født på en lille dråbeformet ø i det Indiske Ocean, og har boet i Danmark lige siden at storken hentede mig, som bare 6 uger gammel, til det koldeste og dejligste land mod nord. Kulden har jeg dog vidst stadig ikke vænnet mig helt til. Den, altså kulden, er også grunden til at jeg sover med hele to dobbeltdyner hele året rundt.

Bekendelser fra en chocoholic blev en anelse længere end først forventet da jeg, som I kan se her, kan skrive (og snakke) i evigheder. Det korte af det lange er, at for bare halvandet år siden kunne jeg ikke blande æg og sukker sammen, uden at måtte smide begge dele ud. Hvis JEG har kunnet lære mig selv at bage, så kan du også. Det kan også være at du bare har lyst til at hente inspiration, læse eller se på ofte farverige billeder. You name it. Lige meget hvad, så skal du hvert fald være så hjertelig velkommen til at følge med i min meget søde og chokoladerige tilværelse.

Kindkys og High Fives, Nip
(Ja det er faktisk det eneste jeg bliver kaldt)