Lemonade .. Jeg kunne virkelig og uden problemer drikke det hele døgnet rundt, og det gør jeg faktisk lige for tiden!

Ved grænsehandlen plejer jeg at proppe vognen med diverse lemonader, men det er jo faktisk meget nemmere, hurtigere, billigere og hyggeligere at lave det selv. Ja ja så får man selvfølgelig ikke en fancy pancy glasflaske, MEN man får til gengæld heller ikke en skulderskade af at slæbe 100 klirrende flasker ud i bilen. Win-win !

Jeg kan allerbedst lide den slags lemonade som er syrlig, lidt ligesom når jeg spiser slik, dessert og kage. Det må altså ikke blive sådan kvalmende sødt.

De sidste to ugers tid har jeg haft købt mere end 30 citroner og limefrugter, så mit køkken dufter på dette tidspunkt rimelig meget skønt og dejligt af citrus hele tiden.

Så selvom at dette egentlig er en sød kageblog, så skal I altså ikke snydes for en syrlig-sød sommerdrik. Den er som sagt piv-nem at lave og perfekt at have med sig i picnic kurven. Jeg hungrer efter solstråler i ansigtet og bare tæer i græsset. Jeg skal bruge mange sommeraftener i parken hvor jeg bor, med grillhygge, kongespil og selvfølgelig lemonaden her. Jeg tænker at den egentlig også ville smage temmelig godt i kombination med et glas iskoldt cava. Det skal prøves!

Rigtig dejlig solskinsdag til dig!

Kærlige tanker,
Nip


LEMONADE (1 liter)

LEMONADE
Saft af 4 store citroner
Saft af 2 limefrugter
100 g sukker
100 g vand
Koldt vand / Dansk vand til at blande op med
Evt. citronskiver og friske mynteblade

TIP: Personligt kan jeg virkelig godt lide at lemonaden er meget syrlig, så derfor blander jeg ikke så meget vand i flasken, da jeg hellere vil blande det hele op med danskvand (Egekilde med lime og mynte er perfekt!) når det skal serveres i glas.

Pres saften af både citroner og limefrugter og sæt det til side.
Kog sukker og vand op til sukkeret er blevet opløst.
Hæld citrussaften op i gryden og rør godt rundt.
Når det er ikke længere er varmt hældes det i en flaske eller kande og der tilføjes koldt vand indtil at det har den smag som du allerbedst kan lide.
Stil lemondaen i køleskabet indtil at den skal serveres i høje glas.
Dekorér evt. med friske mynteblade, en citronskive og et fint sugerør.

 

Skriv et svar