Den store jule- og nytårsbagedyst 2017 er en realitet og jeg har simpelthen fået den store ære af at gøre comeback og være en del af det. Hvor stort er det ikke lige?
Jeg var SÅ ked af det, da jeg røg ud efter 6 programmer i Den Store Bagedyst, men nu er jeg så heldig at få lov at vende tilbage. Og for første gang nogensinde i Bagedyst-historien er vi intet mindre end 12 amatørbagere i køkkenerne.
Jeg præsenterer os alle sammen nedenfor, så læs med herunder og få et lille indblik i hvem jeg har taget med mig, hvordan det var at møde alle de andre, hvornår programmerne sendes, og så får I også lov til at se pressebillederne.
Julen er min yndlingstid på året og Den Store Bagedyst mit yndlings TV-program. Netop derfor er jeg knus-hamrende lykkelig for at deltage i netop dette program. Jeg håber meget at I har lyst at se med.
Kærlige og glædelige julehilsner
Nip
DEN STORE JULE- OG NYTÅRSBAGEDYST
Alle seks par, Katrine, Markus og Timm inden start på optagelserne.
I år starter 6 par ud i det første program og herefter fortsætter 4 par i det andet program.
Foto: DR Presse
Julebagedysten sendes på DR1 den 23. December 2017
Nytårsbagedysten sendes på DR1 den 29. December 2017
Under optagelserne til Den store jule- og nytårsbagedyst 2017
Foto: DR Presse
Jeg har valgt at tage min studieveninde Lucia med, og hun er rigtig dygtig til at lave både mad og kage. Hun er (nok ikke så overraskende) langt stærkere end mig i det salte køkken, dygtig til at smagskombinere, og så er hun tilmed tålmodig, lærenem og ret god i det søde køkken også. Jeg arbejder, som de fleste nok ved, udelukkende i det søde køkken og har sådan cirkus bagt i 2,5 år nu. Lucia og jeg er gode til at supplere hinanden og ved (næsten) altid hvordan hinanden tænker uden at snakke så meget sammen, trods det at vi faktisk kun har kendt hinanden i lidt over et års tid. Tilbage i september sidste år startede vi nemlig i samme klasse, så vi er det par i teltet som har kendt hinanden i kortest tid.
I år er det seks af os som deltog i dette års bagedyst, som har fået lov at få selskab i køkkenerne, og derfor er vi i alt 12 deltagere fordelt på 6 hold. Aldrig før har der været så mange deltagere i teltet.
Foto: DR Presse
Jacob, som har taget sin nabo Casper med
Rosa, som har taget sin datter Trine med
Jesper, som har taget sin lillesøster Susanne med
Kirsten, som har taget sin kusine Nadine med
Anton, som har taget sin moster Malene med
Jeg selv, som har taget min studieveninde Lucia med
Første gang vi alle mødte hinanden var på DR her i Aarhus tilbage i oktober måned. hvor vi pakkede alle vores ting ud i køkkenerne og herefter var ude at spise middag sammen. Dommerne, Timm og en masse søde mennesker fra DR var også med. Det var en smadderhyggelig aften, hvor vi alle kunne lære hinanden bedre at kende.
Læs mere HER hvor DR også har skrevet om Julebagedysten 2017
Det er et skønt program at se med jer alle☺️☺️
Det er dejligt at du synes det.
Mange Hilsner Nip
Hvad med de resterende deltagere? Kommer de ikke med?
Hej Marie,
Nikolaj, Anam, Lisette og Andrea deltager ikke i Den Store Jule- og Nytårsbagedyst i år. Desværre.
Kærligst fra Nip