Tag: saltkaramel

Pavlova hjerte med saltkaramel


Det her er virkelig en undervurderet kage, men nu deler jeg opskriften på mit pavlova hjerte med jer.

Lidt forsinket kommer opskriften, for faktisk lavede Lucia og jeg den hjemme i mit køkken, da der blev optaget Den Store Jule- & Nytårsbagedyst. Mange af jer har spurgt efter opskriften, så I skal ikke længere snydes for den.

(mere…)

Program 1 – Snickers Snitter


Det er vidst ingen hemmelighed at mine Snickers snitter i det første program af Den Store Bagedyst ikke så ud som på billederne her, men det skulle de jo altså have gjort.

Netop sådan her så de nemlig ud da jeg inden programmerne øvede dem herhjemme igen og igen. I dag deler jeg opskriften på mit allerførste bagværk i Den Store Bagedyst, så læs endelig med. De er MUMS!

(mere…)

Brownie med kaffe og karamel


Jeg drikker ikke noget der ligner kaffe, men alligevel fik jeg af en endnu uvis grund enormt lyst til kage og kaffe. Det er derfor blevet til en brownie med kaffe og karamel. Karamel, og specielt saltkaramel, er bare altid godt og brownie ligeså. Hvem kan ikke lide det?

Egentlig er det også alt for længe siden at jeg har bagt en brownie, så det var på sin plads med en sådan, og den forsvandt hurtigt. Så hurtigt at jeg opdagede at jeg slet ikke havde gemt et stykke til mig selv. I går aftes spiste jeg derfor kanterne med (en masse) saltkaramel ganache.

(mere…)

Nutella brownie med solbærmousse og glaze


I fredags fik jeg besøg af en af mine allerbedste svenske veninder, som har været her helt til i dag. Det er halvandet år siden at vi så hinanden sidst, men vi snakkede som om at vi lige havde set hinanden. Den slags venskaber er guld værd.

Vi kender hinanden fra vi var på Star Tours guideskole sammen på Gran Canaria i 2011, og så boede vi sammen i Cancún i Mexico for et par år siden. Da vi boede sammen spiste vi (meget) ofte store belgiske vafler med nutella og bær, hvilket også var inspirationen til denne kage, som jeg lavede specielt til Anna. Det blev en Nutella brownie med solbærmousse, solbærgele og glaze.
(mere…)

Macarons med saltkaramel


De der små knasende og chewy franske kager, som vi er rigtig mange som elsker. Nu har jeg endelig givet mig i kast med dem. Nok var de en anelse svære at lave den første gange, men de er det hele værd. Specielt denne slags – macarons med saltkaramel.

Disse serverede jeg i søndags, da jeg holdte lyserød prinsesse-fastelavnsfest for mine søde veninder. Vi skiftes til at besøge hinanden, hvor vi spiller brætspil, hygger og spiser god mad eller kage som her. Hos mig blev det et stort kagebord / dessertbord som bestod af fastelavnsboller, glaze kager, cupcakes, cookies med navn, panacotta, jordbær dyppet i chokolade og macarons. Alt sammen i små størrelser, så alle kunne smage det hele.
(mere…)

Cheesecake med jordbær og saltkaramelmousse


Say Cheese(cake) !
I dag skal det handle om denne chessecake med jordbær og saltkaramelmousse. Den står på knasende bund af Oreos og er blandt andet pyntet med store friske jordbær.

Sommeragtig ser den ud, og netop sommer, varmere himmelstrøg og iskold cheesecake tænker jeg også på lige for tiden. Hvis I også gør, kan I komme bare lidt tættere på ved at lave denne og så ellers bare drømme Jer væk. Jeg drømmer om at rejse tilbage til Mexico, Thailand, Sri Lanka eller måske et helt nyt sted i verden.
(mere…)

Nytårsdessert: – Mini Cupcakes og Banankage


Nytår i Danmark for første gang i mange år, skulle jeg lige til at sige, men det er da faktisk ikke helt sandt. De seneste mange år har jeg fejret nytår (og juleaften) i Thailand, Tenerife, Mexico og på Sri Lanka. Denne gang blev det i Sverige, med udsigt over Øresund. Det var særdeles fint da klokken slog midnat og vi med et glas champagne i hånden kunne se hele himmelen lyse op af fyrværkeri over København. SÅDAN en hyggelig aften med virkelig virkelig god mad, fantastisk hyggeligt selskab og alle vores små søde desserter. Heldigvis lavede vi lidt ekstra, så jeg ved udemærket godt hvad menuen i dag står på.

(mere…)

Trøffelkugler med appelsin, karamel og mørk chokolade


Det er ikke så længe siden at jeg havde små søde slikmunde på besøg og serverede julegodter for dem. Det vakte tilsyneladende ret stor begejstring (også hos ham som normalt ikke spiser chokolade), for jeg nåede kun at fange ét eneste billede inden at små chokolade-jægere havde tømt fadet. Okay, jeg hjalp måske også til selv. Jeg har derfor i dag været i køkkenet og lavet endnu en portion, og denne gang en endnu større én af slagsen. Det kan også snildt være, at det bare er en undskyldning for at spise dem igen. Det vides ikke helt med sikkerhed. Der er kommet en stor portion ud af det og denne gang er det meget hyggelige og snaskede trøffelkugler med appelsinskal, karamel og mørk chokolade.

(mere…)

Banankage med saltkaramel og Nutella


På mit studie spiser vi efterhånden sådan temmelig meget kage, og det kan man jo ikke klage over. Jeg har nu nok egentlig selv været med til at indføre det, men det er kun hyggeligt at flere fra holdet nu har kage med. Julen bliver bare lige en (stor) anelse bedre med en masse godter, kager og andet smovs.

Eftersom at vi i øjeblikket arbejder meget hjemmefra har jeg også lige lidt ekstra tid til at bage, teste og spise. I går kom min studiegruppe så hjem til mig og de havde meget specifikt ønsket sig at få banankage, så det skulle de selvfølgelig få. Også selvom at jeg faktisk aldrig selv har brudt mig om netop denne slags kage.

(mere…)