En dessert jeg er helt og aldeles vild med og aldrig bliver træt af, er den italienske dessert panna cotta. I dag er det panna cotta med passionsfrugt, store vaniljeprikker og lidt knas på toppen.

Det er en meget simpel dessert som nemt imponerer de fleste gæster og så kan de dekoreres og pyntes på utallige måder.

Denne panna cotta med passionsfrugt og vanilje er både sød og blød, men også syrlig og intens i smagen. Passionen som jeg har anvendt her er med alkohol, men kan nemt erstattes med passionsfrugtsaft eller måske en helt anden slags saft. Kun fantasien sætter grænser.

Jeg håber at I kan lide desserten ligeså meget som jeg selv.

De kærligst hilsner,
Nip


PANNA COTTA MED PASSIONSFRUGT (4 stk)

PANNA COTTA
2 blade husblas
Korn af 1 vaniljestang
30 g sukker
1/2 L piskefløde

Start med at lægge husblas i blød i koldt vand.
Skrab kornene ud af vaniljestængerne og bland det med en smule sukker, så kornene skilles fra hinanden.
Kog vanilje, sukker, den tomme vaniljestang samt fløde op, og tag herefter den tomme vaniljestang fra.
Smelt husblassen i den varme fløde og hæld det hele i en kande og sæt det på køl.
Rør jævnligt i kanden, så der ikke dannes en hinde på toppen af fløden.
Når fløden er tyknet en smule hældes det herefter på små glas og sættes på køl til de har sat sig.

PASSIONSDEKORATION
1 blad husblas
1 dl passionsshot (fx. PURE)
Saft af 1 citron
+ 1 passionsfrugt til dekoration

Læg husblas i blød i koldt vand.
Varm 1/2 dl passionsshot og citronsaft langsomt op og smelt husblassen deri. Lad det køle lidt.
Tilsæt 1/2 dl passionsshot mere og lad det køle helt af inden at det hældes over hver panna cotta.
Lad desserterne sætte sig i køleskabet og dekorér herefter hver af dem som du har lyst.
Jeg har anvendt krystalliseret chokolade for at give denne panna cotta med passionsfrugt lidt knas.
OBS! Ønsker du ikke at anvende alkohol, så brug da alm. passionsfrugtsaft.


4 comments on “Panna cotta med passionsfrugt”

    • Hej Amanda,
      Nej det skal den ikke. Den skal lige op og boble, og så ikke mere. Den må ikke bulder-koge 🙂
      Den er ikke svær at lave, heldigvis. Den tænker jeg godt at du kan lave.
      Mange Hilsner Nip

    • Hej Louise,
      Nej det lyder lidt spøjst. Det har jeg aldrig oplevet. Den skulle gerne have sat sig 🙂
      Mange Hilsner Nip

Skriv et svar