Svampet gulerodskage


I går aftes kom min mor og moster på besøg. Hver gang jeg får besøg af min familie tager de aftensmad med, og jeg står derfor istedet for kagedelen. Det er win-win for os alle, eftersom at jeg stadig ikke mestre at lave mad. I går lavede jeg dem derfor en svampet gulerodskage med rigelige mængder af dejlig frosting.

Det er længe siden at jeg har lavet gulerodskage, men jeg har altid elsket denne. I de mange år jeg boede i udlandet og vi flere gange i ugen var forbi Starbucks var det altid gulerodskagen jeg købte med mig. I går tænkte jeg tilbage på den tid og bestemte mig for at lave min egen, som både er nem og virkelig god. For mig er det næsten altafgørende at en kage som denne (og mange andre) ikke bliver tørre og det gør denne heldigvis ikke. Langt fra faktisk.
(mere…)

Vandbakkelse Fastelavnsboller


Jeg har cravings. Sådan seriøse cravings og det er igen fastelavnsboller. Jeg har nu lavet en ny udgave og denne gang er det vandbakkelse fastelavnsboller. Det er min veninde som for noget tid siden lærte mig at lave vandbakkelse, og lige siden har jeg tænkt at jeg ville forsøge mig med fastelavnsboller på netop denne måde.

Jeg har valgt at fylde dem med yndlingsingredienser som nougatcreme med Nutella, store friske hindbær, masser af flødeskum og mørk chokolade på toppen. De har også fået et drys af hindbærstøv, som jeg synes gør dem ekstra fine og afspejler samtidig hvad fyldet blandt andet gemmer på. De faldt i så god smag hos min familie, at de nu formentlig også kommer til at stå på et fødselsdagsbord meget snart.
(mere…)

Lakridskage med hindbær og hvid chokolade


Så tager vi lige (endnu) en meget lyserød kage, nej faktisk to af slagsen. Jeg er helt tosset med farven, men det har I nok allerede lagt mærke til. Det er min kære veninde heldigvis også, for kagerne var til hende. Hun er netop blevet færdiguddannet, og jeg fik æren af at bage kagerne til hendes gæster.

Flere af dem kan ikke tåle gluten, så derfor er denne helt og aldeles fri for netop det. Kagebunden er lavet på mandelmel, rålakrids og så er der tilsæt en masse sød hvid chokolade. Kagen indeholder to mousser, én på hvid chokolade og en anden på hindbær. En sød og en syrlig mousse kan man også sige. Kigger man på den fra siden ligner den lidt den der tre-farvede-is man fik som barn.

(mere…)

Kærlighedskage med lakrids, solbær & hvid chokolade


Jeg er helt ovenud pjattet og smadderglad for at være hjemme i Aarhus en hel weekend, så nu bliver der bagt, testet, smagt, skrevet ned og spist kage i massevis. I dag blev det denne kærlighedskage med lakrids, solbær & hvid chokolade. Der er faktisk dage hvor jeg slet ikke kommer uden for en dør og istedet tusser rundt og bager kage i nattøj, hyggesokker og håret i en knold. Det er lige præcis sådan jeg har tilbragt det meste af denne weekend.

(mere…)

Cheesecake med jordbær og saltkaramelmousse


Say Cheese(cake) !
I dag skal det handle om denne chessecake med jordbær og saltkaramelmousse. Den står på knasende bund af Oreos og er blandt andet pyntet med store friske jordbær.

Sommeragtig ser den ud, og netop sommer, varmere himmelstrøg og iskold cheesecake tænker jeg også på lige for tiden. Hvis I også gør, kan I komme bare lidt tættere på ved at lave denne og så ellers bare drømme Jer væk. Jeg drømmer om at rejse tilbage til Mexico, Thailand, Sri Lanka eller måske et helt nyt sted i verden.
(mere…)

Nytårskage med trøffelcreme, passionsfrugt & hvid chokolademousse


Okay, indrømmet. Det er måske lige på et hængende hår at jeg her, et par dage inden det nye år, sender mit bud på en nytårs-kage-dessert afsted. Hvis du nu alligevel endnu ikke har fundet på hvad du skal servere, så prøv denne. Nytårskagen består af en chewy mandel-marcipan fragilité bund, trøffelcreme med nougat & appelsinskal, syrlig passion-appelsin gele og øverst & yderst et tykt lag sød hvid chokolademousse. Kagen er sådan virkelig virkelig god. Endnu bedre end jeg havde turde at håbe på.

(mere…)

Pavlova med chokoladecreme, flødeskum og bær


Denne dessert-kage er min uden tvivl favorit hvis det skal gå stærkt og tiden er knap. Det var den i går, juleaftensdag, da gæsterne var på trapperne. Jeg fik derfor bikset denne sammen og alt blev spist, trods at den var ganske stor og der tilmed var flere forskellige kager og julegodter på bordet. Men man går altså ikke galt i byen med en Pavlova med chokoladecreme, flødeskum og bær.

Denne består af en chokolademarengs (Pavlova), chokolade-Nutella-creme, flødeskum, friske brombær & jordbær, samt chokoladespåner og guldglitter. En (forholdsvis) let, uimodståelig sød og helt perfekt dessertkage, inden at den tunge og dejlige julemad blev indtaget.

(mere…)

Min allerbedste brownie i juleforklædning


I går, lille juleaften, tog jeg på den helt store tur for at komme på julebesøg hos mennesker jeg ikke har set længe. Jeg synes at det er så hyggeligt at køre rundt på besøg, også selvom at nogle af besøgene var forholdsvis korte. Det var en lang, men helt igennem fantastisk lille juleaften. Jeg besøgte blandt andet en af mine bedste venner og hans søde, rare familie, som jeg kender ret godt. Hans stedfar skrev for nogle dage siden, at adgangsbilletten, som han så fint kaldte det, skulle være en kage. Den skulle være god, være uden frugt, men med masser af chokolade.
(mere…)

Trøffelkugler med appelsin, karamel og mørk chokolade


Det er ikke så længe siden at jeg havde små søde slikmunde på besøg og serverede julegodter for dem. Det vakte tilsyneladende ret stor begejstring (også hos ham som normalt ikke spiser chokolade), for jeg nåede kun at fange ét eneste billede inden at små chokolade-jægere havde tømt fadet. Okay, jeg hjalp måske også til selv. Jeg har derfor i dag været i køkkenet og lavet endnu en portion, og denne gang en endnu større én af slagsen. Det kan også snildt være, at det bare er en undskyldning for at spise dem igen. Det vides ikke helt med sikkerhed. Der er kommet en stor portion ud af det og denne gang er det meget hyggelige og snaskede trøffelkugler med appelsinskal, karamel og mørk chokolade.

(mere…)

Julekage med kanel, marcipan og kaffe


Lige præcis i går gik jeg på juleferie og nu kan jeg holde ferie længe. Det betyder også at der skal bages til den helt store guldmedalje det næste lange stykke tid, og det kan jeg slet ikke vente med. I dag deler jeg en julekage med kanel, marcipan og kaffe med jer.

Ét af mine sødeste mennesker bor bare 50 meter fra mig, så det er ganske perfekt når jeg skal teste nye opskrifter. I dar var hun ovenikøbet så sød at komme forbi mig og lave enorme mængder sushi til os til frokost, og så stod jeg for denne kage.

(mere…)