Kategori: HØJTIDER

Trøffelkugler med appelsin, karamel og mørk chokolade


Det er ikke så længe siden at jeg havde små søde slikmunde på besøg og serverede julegodter for dem. Det vakte tilsyneladende ret stor begejstring (også hos ham som normalt ikke spiser chokolade), for jeg nåede kun at fange ét eneste billede inden at små chokolade-jægere havde tømt fadet. Okay, jeg hjalp måske også til selv. Jeg har derfor i dag været i køkkenet og lavet endnu en portion, og denne gang en endnu større én af slagsen. Det kan også snildt være, at det bare er en undskyldning for at spise dem igen. Det vides ikke helt med sikkerhed. Der er kommet en stor portion ud af det og denne gang er det meget hyggelige og snaskede trøffelkugler med appelsinskal, karamel og mørk chokolade.

(mere…)

Julekage med kanel, marcipan og kaffe


Lige præcis i går gik jeg på JULEFERIE og kan nu holde ferie helt til den 4. Januar, og så igen næsten hele januar ud. Det betyder også at der skal bages til den helt store guldmedalje det næste lange stykke tid, og det kan jeg slet ikke vente med. Kageopskrifter og idéer flyver rundt i hovedet på mig næsten 24 timer i døgnet. I dag skal I derfor få opskriften på mit nyeste påfund. En julekage med kanel, marcipan og kaffe. Faktisk drikker jeg slet ikke kaffe eller noget der ligner, men i denne her kage hører det sig virkelig godt til.

Ét af mine sødeste mennesker bor bare 50 meter fra hvor jeg bor, så det er ganske perfekt når jeg skal have testet nye kageopskrifter. I dag var hun ovenikøbet så sød at komme forbi mig og lave jeg-ved-ikke-hvor-meget sushi til os til frokost, og så stod jeg for kagen.

(mere…)

Luksus ris a la mande kage


På trods af, at jeg i de sidste otte år kun har fejret jul i Danmark en enkelt gang, så KNUSELSKER jeg julen og alt ved den. Stearinlys, tæpper, juleglögg, æbleskiver, juletræer, julepynt og ikke mindst julegodter og ris a la mande. Jeg har dog aldrig syntes at smagen og udseende på sidstnævnte passer sammen, da desserten visuelt ikke er yderligt indbydende.
(mere…)