For mindre end en måned siden løb jeg og Lucia med sejren i Den Store Jule- & Nytårsbagedyst, og nu er jeg så heldig at kunne kalde mig dommer ved AARHUSKAGEN 2018.

Den bedste kage i Aarhus skal nemlig kåres og hvis du er her fra området, så håber jeg meget at det er DIN kage, som jeg og de andre dommere får lov at smage.

Der er rigtig gode præmier til vinderne, og så sælges kagestykkerne i øvrigt efterfølgende og pengene heraf går ubeskåret til velgørenhed. What’s not to like?

Det er Bruuns Galleri som i den gode s(m)ags tjeneste kårer AARHUSKAGEN 2018.
Det hele løber af stablen søndag den 4. marts 2018 i hjertet af smilets by.

Kagerne skal afleveres færdiglavet, og så vil jeg sammen med mine meddommere kårer den bedste kage. En af mine meddommere vil være Jesper Søvndal, som I formentlig kender fra Bagedysten, så det bliver fantastisk at vi nu sammen kan få lov at smage og bedømme en masse kager. Jeg håber rigtig meget at I har lyst til at komme og kagehygge med os her i Aarhus, for vi glæder os enormt meget.

Når vi har smagt, bedømt og kåret vinderen vil kagestykkerne efterfølgende blive solgt til dem som har lyst at smage kagerne, og pengene går herefter ubeskåret til organisationen Børn, Unge & Sorg.
Kage og donation til et velgørende formål .. Det kan ikke blive meget bedre, hvis I spørger mig.

Udover den fine titel, så er der også sådan virkelig gode præmier på højkant:
1. præmie: Gavekort til Bruuns Galleri på 1500,- + Goodiebag (værdi min. 500,-)
2. præmie: Gavekort til Bruuns Galleri på 1000,- + Goodiebag (værdi min. 500,-)
3. præmie: Gavekort til Bruuns Galleri på 500,- + Goodiebag (værdi min. 500,-)

TILMELDINGEN TIL KONKURRENCEN ER LUKKET,
og Bruuns Galleri er overvældet over den store interesse!

Jeg glæder mig til forhåbentlig at se en masse af jer når vi skal finde AARHUSKAGEN 2018.
OG det er selvfølgelig også mere end tilladt bare at komme og spise kage, uden at stille op i selve konkurrencen.

De kærligste kagehilsner
Nip

Skriv et svar